Sådan vælger du det rigtige høreværn

At vælge det rigtige høreværn er vigtigt, uanset om du arbejder i støjende miljøer, går til koncert eller kører græsslåmaskinen derhjemme. I denne guide fortæller vi alt, hvad du har brug for at vide for at vælge det rigtige høreværn.

Store høreværn til tusindvis af kroner eller engangspropper i gul skum? Der er masser af høreværn på markedet, og alle har deres specifikke anvendelsesområder. Hos StayPro sælger vi et bredt udvalg af høreværn fra kendte producenter som 3M Peltor og Hellberg.

Når man vælger høreværn, er det nemt at blive fanget i at sammenligne seje ekstrafunktioner, men et høreværn har en opgave, der er vigtigere end alle andre - at beskytte din hørelse. Derfor skal du, inden du begynder at kigge på forskellige modeller, finde ud af, hvor meget støj du har brug for at dæmpe, og hvilken type støj det drejer sig om.

Grundlæggende om lyd

Hvis du vil være i stand til at læse om forskellige høreværn og forstå, hvad alle tallene betyder, skal du have nogle grundlæggende kendskab til, hvordan lyd fungerer.

Sådan fungerer decibel skalaen

Det vi opfatter som lyd er faktisk trykvariationer i luften. Disse variationer får trommehinden til at vibrere. For at måle lydtrykniveauet bruges decibel (dB). Ved 0 dB på skalaen er der de laveste lyde, en person kan opfatte, og omkring 140 dB når vi smertegrænsen. Det er vigtigt at huske, at skalaen er logaritmisk, og at en fordobling i dB ikke betyder en fordobling af lydniveauet. I stedet betyder en fordobling af lydtrykket en stigning på 3 dB på skalaen. Hvis du kører en græsslåmaskine på 90 dB og starter en til, får du derfor et lydtryk på 93 dB. For at øret skal opfatte det som en fordobling af lydniveauet, er der brug for en stigning på 10 dB.

Frekvens og tonehøjde

Der er to faktorer, der kan skade din hørelse, og det er lydtryk og frekvens. Frekvens er antallet af trykvariationer per sekund. Jo flere svingninger per sekund, desto højere er lydens tonehøjde. Lav frekvens indebærer flere bastoner, høje frekvenser indebærer lysere toner. Mennesket kan opfatte lyd mellem 20 Hz og 20.000 Hz, men øret er mest følsomt mellem 2000-4000 Hz. Generelt er øret mere følsomt over for høje frekvenser end lave.

For at efterligne ørets følsomhed bruger man ofte et elektronisk vægtefilter, når man laver lydmålinger. Resultatet er en A-vægtet eller C-vægtet lydtryksniveau.

• A-vægtefilter (dBA) dæmper lavere frekvenser og forstærker middelhøje for at efterligne ørets følsomhed ved svage lyde. A-vægtet lydtryksniveau bruges normalt til at måle støjniveauet på arbejdspladser.
  
• C-vægtefilter (dBC) dæmper ikke de lave frekvenser lige så meget og bruges til at simulere ørets følsomhed ved høje lyde. C-vægtet lydtryksniveau bruges normalt til at måle toppe og impulslyde.

Kontinuerlig, fluktuerende eller impulsiv lyd?

Det er ikke kun lydens sammensætning, der er vigtig, når du skal beskytte din hørelse. Du skal også tage hensyn til, hvor længe og hvor ofte du er udsat for skadelige lydniveauer. Her taler vi om kontinuerlig lyd, fluktuerende lyd og impulslyd.

• Kontinuerlig – uafbrudt støj med små variationer, for eksempel fra maskiner eller blæsere.
• Fluktuerende – lyd, der ændrer sig hele tiden, for eksempel fra en maskine, der kører på forskellige omdrejningstal.
• Impulsiv – pludselige høje lyde, for eksempel skud eller værktøjsbanken.

Ækvivalent lydtryksniveau

Hvis du bruger en plæneklipper hjemme i haven, kan du læse i manualen, hvor mange decibel maskinen genererer og vælge et passende høreværn ud fra det. Når du vælger høreværn til arbejdspladsen, bliver det mere komplekst, fordi du skal tage højde for gennemsnitslyden i løbet af arbejdsdagen. Her taler man om ækvivalent lydniveau, det vil sige det gennemsnitlige lydniveau i løbet af en given periode. Udover ækvivalent lydniveau taler man om maksimalt lydniveau, hvilket er det højeste forekommende lydniveau.

Da A-vægtet lydniveau bruges til at efterligne ørets følsomhed for svagere lyde, er det den, der bruges til støjmåling på arbejdspladsen. Ved at bruge en lydmåler eller en støjdosimeter får man den ækvivalente A-vægtede lydtryksniveau, for eksempel over 8 timer (sommetider betegnet som LpAeq8).

Hvor meget dæmper høreværnet?

For at finde ud af i detaljer, hvor meget et høreværn dæmper, skal du se i høreværnets instruktionsbog eller datablad. Hos StayPro kan du ofte finde disse som downloadbare PDF-filer. Dokumentationen rapporterer høreværnets dæmpningsevne på tre forskellige måder.

• APV-værdi (Assumed Protection Value) - angiver den forventede beskyttelsesværdi i forskellige frekvensbånd.
• HML-værdier - Bruges til at bestemme den forventede dæmpning af højfrekvent støj (H), mellemfrekvent støj (M) og lavfrekvent støj (L).
• SNR-værdi - SNR-værdien (Single Number Rating) er en forenklet værdi, der angiver høreværnets forventede dæmpning af industriel støj.
  Hvis du køber høreværn til hjemmebrug, er det især SNR-værdien, du skal tænke på. Hvis lydniveauet er 100 dB, og du har en SNR-værdi på 30 dB, bliver det opfattede lydniveau på indersiden af skallerne 70 dB.

Høreværn eller propper?

Høreværn deles normalt ind i kategorierne høreværnskopper og ørepropper. Høreværnskopper omslutter ørerne, og propperne placeres i øregangen. Begge beskytter lige godt, forudsat at dæmpningsværdien er den samme, så i sidste ende bliver det ofte et spørgsmål om personlige præferencer. Hvis du arbejder med høreværn det meste af dagen, kan det være en god idé at skifte mellem høreværnskopper og propper.

Høreværnskopper

De to høreværnskopper omslutter ørerne og holdes ofte sammen af en bøjle i plast eller metal. Hovedbøjlen, der sidder på hovedet, er mest almindelig, men der findes også nakkebøjler. En tætningsring med lydabsorberende materiale holder lyden ude. Kopperne kan også være monteret på en beskyttelseshjelm, hvilket er almindeligt i virksomheder med krav om hjelm.

Ørepropper

Ørepropper, eller hørepropper, placeres i hørekanalen for at blokere lyden. De kan være engangsbrug eller designet til at blive brugt flere gange.

Der findes to forskellige typer ørepropper: færdigformede og formbare.

• Færdigformede ørepropper kan enten have en form og størrelse, der er beregnet til at passe til mange, eller være individuelt tilpasset efter en afstøbning.
• Formbare ørepropper er lavet af et blødt materiale, der presses sammen og ekspanderer i øret.

Ørepropper kan være løse eller være forbundet med en bøjle. Ørepropper kan være at foretrække, hvis du har brug for at kombinere høreværnet med briller eller andet, der kan forårsage lækager ved brug af høreværnskopper. Det er vigtigt at huske, at ørepropperne skal have den rigtige størrelse og sidde korrekt i øret for at give den ønskede effekt, og at forkert brugte ørepropper kan give en falsk følelse af sikkerhed.

Vigtigt at vælge et høreværn, som du kan bære i lang tid

Et høreværn fungerer kun, når det bruges. Hver gang du skal tage høreværnet af eller løfte en af kopperne, øges din eksponering for skadelige støjniveauer. Netop derfor er det vigtigt at overveje, hvilke ekstrafunktioner der gør det lettere for dig at bære kopperne i lang tid. Det kan være musik for at gøre arbejdsdagen mere behagelig, smarte kommunikationsløsninger eller ekstra store og behagelige ørepuder for bedre komfort.

Passiv eller aktiv beskyttelse?

Både høreværnkopper og ørepropper kan enten være passive eller aktive. Den passive beskyttelse er den beskyttelse, du får, når lyden absorberes på vej til trommehinden. Al lyd dæmpes lige meget, uanset om det er støj, menneskelig tale eller værktøjsstøj. Den passive høreværn er grundlaget for alle høreværn, men kan suppleres med andre funktioner.

Aktiv, eller niveaureducerende, høreværn tilpasser dæmpningen efter omgivelserne, ofte ved at supplere passiv dæmpning med mikrofoner, der forstærker svage lyde i høreværnets højttalere. Begrænset kredsløb i høreværnet sikrer, at lyden aldrig overstiger 82 dB. Formålet med aktivt høreværn er, at brugeren skal kunne kommunikere som normalt og høre, hvad der sker, men samtidig være beskyttet mod pludselige lyde. For ikke at påvirke retningssansen negativt er det godt, hvis der sidder en lytte-mikrofon i hver kop.

For ikke at blive træt i hovedet af al lyd er det en fordel, hvis lydniveauet kan justeres med knapper på koppen. En anden god funktion lader dig hurtigt og intuitivt slå lytningen fra og til, for eksempel når en kollega nærmer sig for at tale.

I hvilke miljøer skal du bruge høreværnet?

Når du vælger høreværn, er det også vigtigt at overveje, i hvilke miljøer du vil bruge beskyttelsen. Hvis du skal arbejde udenfor i regn og rusk, har du et andet behov end hvis du skubber græsslåmaskinen frem, når vejret er godt. Det er især de elektroniske høreværn, der kan tage skade af regn, fugt, støv og hårde arbejdsforhold. For at finde ud af, hvad et par høreværn kan klare, kan du kigge på høreværnets IP-klasse. Almindelige IP-klasser for høreværn er IP 54 (høj støvbeskyttelse og beskyttelse mod sprøjtende vand) og IP x4 (beskyttelse mod sprøjtende vand). At påstå, at et høreværn har en bestemt IP-klasse, kan dog være lidt misvisende, da klassificeringen normalt henviser til en specifik del af høreværnet, som for eksempel elektronikken, mikrofonen eller batterilågen.

Lad dig høre med en støjreducerende mikrofon

Indbyggede kommunikationsværktøjer som Bluetooth-telefoni og kommunikationsradio gør det let at tale i telefon eller kommunikere uden at afbryde arbejdet. Men det er nemt at glemme, at der er nogen i den anden ende, der også skal høre, hvad du siger. For at undgå at gå væk eller afbryde det, du laver, kan en støjreducerende boom-mikrofon være til stor hjælp. Nogle høreværn har indbygget boom-mikrofon, mens det i andre tilfælde er en separat tilbehørsdel, der kan købes. Forskellen mellem en støjreducerende boom-mikrofon og en almindelig mikrofon er, at den støjreducerende mikrofon har to mikrofoner, en der lytter til omgivelserne og en, der lytter til din stemme. Teknologien i høreværnene kan derefter reducere den omgivende støj og forstærke din stemme, så modtageren hører dig klart og tydeligt.

Høreværn til jagt

Når du vælger høreværn til jagt, er der nogle faktorer, der er særligt vigtige. De skal naturligvis sidde godt på hovedet og være behagelige at have på i længere tid. Hvis du bruger en jagtradio, skal høreværnet enten have Bluetooth eller en lydindgang. Det er især vigtigt, at høreværnet har aktiv lytning, så du kan samtale og høre, hvad der sker omkring dig, uden at miste hørelsen, når der affyres et skud.

Høreværn til børn

Børn er mere følsomme over for høje lyde end voksne, og deres øregange er mere sårbare over for skader. Heldigvis opholder børn sig normalt ikke i lige så støjende miljøer som mange voksne, men ved f.eks. koncerter eller store begivenheder kan der være behov for høreværn. Det er vigtigt at huske, at høreværnet skal være beregnet til børn. Ellers risikerer de at sidde dårligt og presse for hårdt på forkerte steder. Kontroller, at høreværnet har CE-mærket og er beregnet til den rigtige aldersgruppe.

Batterier og batterilevetid

Den passive støjdæmpning fungerer, uanset om dine høreværn er tændt eller ej, men hvis du vil kunne bruge ekstra funktioner som Bluetooth, radio og aktiv lytning, kræver de batteri. Der skelnes mellem høreværn med udskiftelige batterier og høreværn med indbyggede batterier, der oplades via USB-kabel. Ulempen ved indbyggede batterier er, at høreværnet muligvis skal kasseres, når batteriet er udtjent. Når det kommer til udskiftelige batterier, findes både almindelige AA-batterier og forskellige lithium-ion-batterier. Hvis batterierne kan oplades, mens de er i høreværnet, er det en fordel, da du undgår at skulle håndtere en separat oplader.

Generelt har elektroniske høreværn en god batterilevetid. Det angivne tal i instruktionsbøger og produktspecifikationer skal dog tages med et gran salt, især hvis det ikke er angivet, hvilken type brug der refereres til. Det samme batteri kan holde en dag eller en uge, afhængigt af om du streamer musik, taler meget i telefon og har alle funktioner aktiveret. Ideelt set specificerer producenten batterilevetiden ved forskellige typer brug, standby-tid og opladningstid.

Gode funktioner, der gør din arbejdsdag lettere

Du kan vælge høreværn med en række forskellige funktioner, der kan lette din hverdag.

Bluetooth-forbindelse

Bluetooth gør det muligt at trådløst forbinde dine høreværn til en ekstern enhed, f.eks. telefon eller kommunikationsradio med Bluetooth-funktion. På den måde kan du beskytte din hørelse mod omgivende lyde, samtidig med at du kan føre samtaler via telefon eller kommunikationsradio. Visse modeller giver dig mulighed for at tilslutte to telefoner, så du kan bruge din arbejdstelefon og private telefon med det samme headset.

Bluetooth Intercom

Nogle høreværn giver dig mulighed for at tale frit med udvalgte kollegaer ved hjælp af Bluetooth. Funktionen kaldes normalt Bluetooth Intercom eller lignende og giver en rækkevidde på op til 800 meter i åbent terræn.

Indbygget kommunikationsradio

Hvis du gerne vil undgå en ekstra enhed i værktøjsbæltet, findes der høreværn med indbygget kommunikationsradio. Disse høreværn bruger normalt det licensfri frekvensbånd PMR 446, men der findes også programmerbare varianter til dem, der har fået tilladelse til at bruge egne frekvenser fra Post- og Telestyrelsen (PTS). I modsætning til telefonopkald tilbyder radiosamtaler kun envejskommunikation. Hvis høreværnet er udstyret med VOX-funktion, kan du automatisk starte transmissionen, når du hæver stemmen.

FM-radio

Høreværn med FM-radio har en indbygget radio og højttalere, så du kan lytte til radio, mens du bruger høreværnet. Det betyder, at du kan lytte til din yndlingsmusik på arbejdet, uden at nogen klager over din musiksmag! På visse arbejdspladser er brugen af radio dog forbudt, da det kan påvirke evnen til at opfatte en akut begivenhed i omgivelserne.

Apps og stemmestyring

Du kan normalt aktivere alle høreværnets funktioner med de fysiske knapper på kapslerne, men i visse situationer findes der bedre alternativer. Når du f.eks. skal indstille en radiokanal, kan det være lettere at gøre det via en mobilapp, og hvis du vil skifte sang eller foretage et hurtigt opkald, er det en fordel, hvis høreværnet understøtter mobiltelefonens digitale stemmeassistenter.