Skruetrækkeren er et af de vigtigste, bedste og mest alsidige værktøjer, der findes. Der findes også rigtig mange forskellige varianter, alle med deres respektive fordele og ulemper. I denne guide fortæller vi alt, du har brug for at vide for at vælge den rigtige skruetrækker, slagskruetrækker og boremaskine!

Vi har alle brug for at skrue skruer i engang imellem, uanset om vi er gør-det-selv folk eller professionelle. Skruetrækkeren er et lille og handy værktøj, der hjælper os med at gøre det hurtigere end med en almindelig skruetrækker, og jo flere skruer der er, desto mere tjener du på at vælge et elektrisk værktøj.

Den mest populære type skruetrækker er den med en indbygget justerbar borepatron, hvor du kan fastgøre både skruebits, bor og andre tilbehør. En skruetrækker med borepatron fungerer altså til både at skrue og bore. Ofte har den også mere kraft end en almindelig skruetrækker. Andre varianter er slagskruetrækkere og skruetrækkere med slag - to værktøjer med lignende navne men vidt forskellige anvendelsesområder.

I denne guide vil vi forsøge at klarlægge alt, du har brug for at vide om forskellige skruetrækkere, så du kan finde den model, der er bedst for netop dig. Vi begynder med det mest grundlæggende spørgsmål; Hvilken type skruetrækker har du brug for?

En simpel skruetrækker er tilstrækkelig til mange opgaver rundt omkring i hjemmet. Men til tungere opgaver anbefales en skruetrækker med en chuck, der ofte kan klare mere.

Hvilken type skruetrækker har du brug for?

Grænsen mellem skruetrækkere og boremaskiner er hårfin, men i denne guide begrænser vi os til skruetrækkere, slagskruetrækkere og skruetrækkere med slag. Hvis du først og fremmest skal bore med din maskine, kan det i stedet være relevant med en slagboremaskine, en borehammer eller en anden type boremaskine.

For at vide, hvilken skruetrækker der passer bedst til dine behov, er det også godt at tænke på, hvilket materiale du skal arbejde med, hvor meget maskinen vil blive brugt, og hvad du vil kunne bruge værktøjet til.

Skruetrækker

Skruetrækkeren er det enkleste værktøj i familien. Den kan ikke gøre mere end at skrue, men den gør det ofte godt! Skruetrækkeren er normalt en let og handy maskine, der kommer til, hvor andre maskiner kan være for klodsede. I modsætning til bore-/skruemaskinen har den almindelige skruetrækker en indbygget bitsholder med sekskantet fæste på ¼ tomme. Når du skal skrue en skrue i, sætter du simpelthen en bit i, der passer.

Den typiske skruetrækker har en motor på 3,6 volt (V), batteristyrke på 1,5 amperetimer (Ah) og et moment mellem 3-5 newtonmeter (Nm), men der findes selvfølgelig også varianter, der er betydeligt stærkere end det.

En værdsat funktion hos mange kruetrækkere er muligheden for at konvertere dem mellem lige form og pistolform, hvilket gør værktøjet endnu mere fleksibelt. Skruetrækkeren fungerer bedst sammen med mindre skruer og blødere materialer. Til tungere arbejde kan et kraftigere værktøj være et bedre valg, såsom en skruetrækker med borepatron eller en slagskruetrækker.

Skruetrækker med borepatron

Dette er utvivlsomt det mest populære værktøj i skruetrækkerfamilien og det mange tænker på, når de hører ordet skruetrækker. Hvis skruetrækkeren har en indbygget justerbar borepatron, får du flere værktøjer i ét. Det bliver en kombination af skruetrækker og boremaskine, og du kan bruge den til både at skrue og bore.

I hovedet kan du spænde bits, bor og andre roterende tilbehør fast, og det kan siges, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan gøre med værktøjet. Andre karakteristiske egenskaber ved en skruetrækker med borepatron er, at den har to eller flere gear, indbygget bremse og justerbart moment. Det sidste betyder, at du kan indstille, hvor hårdt skruetrækkeren skal trække, før den afbryder rotationen.

En slagskruetrækker fungerer som en almindelig skruetrækker, men klarer meget mere.

Slagskruetrækker

Slagskruetrækkeren ligner den almindelige skruetrækker ved, at den har en indbygget bitsholder i stedet for en indbygget borepatron. Det, der adskiller dem, er, at slagskruetrækkeren har en slagfunktion, der hamrer rundt om skruen i roterende retning, når modstanden øges. Det betyder, at slagskruetrækkeren kan have betydeligt højere drejningsmoment end skruetrækkere (ofte over 200 Nm) og at du ikke behøver at modstå lige så meget, når den arbejder.

Hvis du skal skrue mange skruer i, bør slagskruetrækkeren være dit førstevalg. På grund af dens konstruktion kan slagskruetrækkere laves meget små og kompakte, hvilket også gør dem ideelle til trange rum.

Skruetrækker med slagfunktion

To værktøjer, der er lette at forveksle, er slagskruetrækkeren og skruetrækkeren med slag. Forskellen er, at skruetrækkeren med slag har en slagfunktion, der slår lige frem, i hullets retning, i stedet for at slå i roterende retning. Denne type slagfunktion bruges kun til boring, og det er kun skruetrækkere med justerbar borepatron, der kan have funktionen. Det kunne derfor siges, at denne type er en kombination af skruetrækker og slagboremaskine. Af den grund har vi på Proffsmagasinet valgt at kategorisere disse værktøjer som slagbor.

Skruetrækkerens forskellige dele

Borepatron

De fleste skruetrækkere har i dag en borepatron. Den justerbare borepatron bruges til at fastholde bits, bor eller andet tilbehør, der kan bruges sammen med din skruetrækker. På nogle modeller kan du have brug for et værktøj til at åbne og lukke borepatronen, men i dag er de fleste borepatroner værktøjsfri. Så justerer du den i stedet ved at dreje på fronten af borepatronen.

Borepatronens kapacitet eller spændvidde angives i millimeter. Hvis du tænker på at bruge lidt tykkere bor sammen med maskinen, skal du kunne åbne den til 13 mm.

Gearvælger

En skruetrækker har ofte to eller flere gear, der vælges med en gearvælger på toppen af værktøjet. Det kan sammenlignes med gearkassen i en bil. På lavere gear får du en lavere omdrejningshastighed og et højere drejningsmoment, det vil sige mere kraft. På højere gear får du en højere omdrejningshastighed og lavere drejningsmoment.

Momentindstilling

Bag borepatronen har mange skruetrækkere en drejbar ring med tal på. Her indstiller du, hvor hårdt skruetrækkeren skal trække, før den stopper med at rotere. Ved at indstille det rigtige moment kan du forhindre, at skruen forsvinder ind i materialet, hvis du ikke når at slippe udløseren i tide.

Hvis du skifter til maskinens boretilstand, frakobles momentvælgeren. Jo flere positioner momentvælgeren har, desto bedre og lettere er det at finde en indstilling, der passer til netop dit arbejde.

Udløser

Med undtagelse af de mest enkelte har de fleste skruetrækkere variabel hastighed. Det vil sige, at udløseren også fungerer som hastighedsregulator - hastighed og kraft øges, jo hårdere du trykker.

Rotationsretningsskifter

Rotationsretningsskifteren gør det muligt for dig at vælge, om maskinen skal rotere med uret eller mod uret. Ofte er der også en mellemstilling, der bruges til at låse maskinen.

Batteri

Størstedelen af alle skruetrækkere, der sælges, er batteridrevne med udskifteligt batteri. Ved at vælge batteri kan du påvirke maskinens vægt og ydeevne. Husk ikke at vælge et større batteri end nødvendigt, da et stort og tungt batteri kan gøre maskinen svær og mere klodset at arbejde med.

Belysning

Indbygget belysning hjælper dig med at finde skruehullet eller boremarkeringen i mørke rum. Mange skruetrækkere har indbygget LED-lys.

Der findes flere forskellige typer af skruetrækkere, der passer til forskellige formål.

Batteri, trykluft eller ledning?

Som altid, når du køber elværktøj, skal du overveje, om du skal vælge en skruetrækker, der er netdrevet, batteridrevet eller trykluftdrevet (pneumatisk).

Netdrevne skruetrækkere har den fordel, at du ikke behøver bekymre dig om batteriets levetid, men på den anden side er du begrænset af netkablets længde. Trykluftdrevne skruetrækkere har den fordel, at du kan bruge den samme kompressor til flere værktøjer, men ulempen er, at du har brug for en kompressor og er begrænset af slangens længde. Det er også den eneste skruetrækker, der kan bruges under vand!

I dag er batteridrevne skruetrækkere absolut de mest almindelige og et godt valg for de fleste. Udviklingen af ​​lithium-ion-batterier har ført til, at du i dag får en ydeevne, der er sammenlignelig med en netdrevet produkt.

Hvor kraftig en maskine du har brug for?

Hvor kraftig en skruetrækker, du har brug for, afhænger helt og holdent af dine behov. Stærkere, større og dyrere betyder ikke nødvendigvis bedre. Til gengæld øger risikoen for at skade både dig selv og dit dyre værktøj, hvis du køber en for kraftig maskine.

For at forstå, hvor kraftig en skruetrækker er, skal du kende nogle begreber. Det er spænding, strømstyrke, effekt og moment.

Volt (V)

Volt betegner den spænding, der føres til værktøjet. Jo højere spænding, desto mere effekt.

Ampere (A)

Ampere betegner elektrisk strømstyrke. Amperetimer (Ah) betegner, hvor stor "benzintanken" er i dit batteri.

Watt (W)

Watt er et mål for elektrisk effekt. Watt-tallet får du ved at gange strømstyrken med spændingen.

Newtonmeter (Nm)

Skruetrækkerens drejningsmoment, angivet i newtonmeter (Nm), er et mål for, hvor hårdt skruetrækkeren trækker. 1 newtonmeter svarer til det arbejde, der kræves for at løfte en vægt på 0,1 kilo 1 meter lige op i luften.

Hvor mange volt skal skruetrækkeren have?

Hvis du sammenligner batteridrevne skruetrækkere, kan du se på maskinernes voltstyrke for at få en ide om, hvor kraftige de er. 18-voltsmaskinen, som vi sælger mest af hos Proffsmagasinet, giver dig en ordentlig kraft og bruges både af gør-det-selv-folk og professionelle. En anden fordel ved at vælge 18-voltsværktøj er, at mange andre værktøjer har samme spænding, og at du derfor kan bruge de samme batterier.

4-8V - egner sig godt til de allernemmeste opgaver i hjemmet, som at samle møbler eller udføre enklere tømrerarbejde.

12V - skruetrækkere i 12V-klassen giver dig mere kraft i et kompakt design. Med den kan du montere et køkken uden problemer.

18V - 18-voltsmaskinen er noget af en "standard", når det kommer til skruetrækkere. Måske netop fordi den klarer så meget uden at blive unødigt dyr eller tung.

36V - maskiner, der er bygget til hårdere og mere krævende opgaver, og kan arbejde tungere uden at blive overbelastet.

Værktøjets voltstyrke giver som sagt en ide om, hvor kraftig maskinen er, men i virkeligheden er der mange faktorer, der spiller ind. En 36V-maskine behøver altså ikke være dobbelt så kraftig som en 18V-maskine (den kan dog sandsynligvis arbejde længere og hårdere uden at blive overbelastet).

Hvis du vil vide, hvor hårdt en skruetrækker faktisk trækker, skal du i stedet kigge på dens drejningsmoment.

36V-maskiner, der er bygget til mere udfordrende og krævende opgaver og kan håndtere tungere belastning uden at blive overbelastet.

Drejningsmomentet angives i newtonmeter

Drejningsmomentet i en skruetrækker måles i newtonmeter (Nm) og fortæller i korte træk, hvor hårdt en skrue kan strammes. Hvis man har et for højt drejningsmoment, risikerer man at vride skruehovedet af. Hvis man har for lavt drejningsmoment til det, man vil gøre, risikerer man, at skruen ikke skrues ordentligt ind, eller at man til sidst overbelaster maskinen og brænder motoren af (hvilket ikke dækkes af garantien).

Det værste du kan gøre, når maskinen går langsomt eller stopper er, at "hjælpe til" ved at dreje skruetrækkeren med håndkraft. Så er det bedre at forborre eller bruge en stærkere maskine.

Hårdt og blødt drejningsmoment - hvad er forskellen?

I produktspecifikationer og informationsblade skelnes der ofte mellem hårdt og blødt drejningsmoment.Hård skruvdragning anger vilket vridmoment skruvdragaren har när den körs på en hög växel och tar tvärstopp i ett hårt material.

  • Hård skruetrækning angiver, hvilket drejningsmoment skruetrækkeren har, når den kører på et højt gear og tager hårdt stop i et hårdt materiale.
  • Blød skruetrækning angiver, hvor hårdt skruetrækkeren kan arbejde med modstand, på lavt gear, i et blødere materiale, før den stopper

Da det hårde drejningsmoment er højere end det bløde, er det ofte det tal, der kommunikeres mest af producenterne. Det er det hårde drejningsmoment, vi refererer til i resten af denne guide.

De fleste maskiner har i dag et justerbart drejningsmoment via en drejeknap mellem borepatronen og maskinen. Drejningsmomentet i en teknisk specifikation angiver normalt det maksimale drejningsmoment. En simpel skruetrækker ligger normalt omkring 5 Nm, en normal 18V-maskine ligger omkring 60 Nm, mens en kraftig slagboremaskine kan have et drejningsmoment på over 200 Nm.

Noget der er godt at kende til og tage hensyn til er, at risikoen for ulykker stiger, jo højere drejningsmoment maskinen har. En skruetrækker med et drejningsmoment på over 60 Nm vil normalt have et støttehåndtag, da det er svært at modstå skruetrækkerens drejekraft.

Lasse rådgiver

Hvor hårdt skal skruetrækkeren kunne trække?

Hvor stærk en skruetrækker du har brug for, afhænger fuldstændigt af, hvordan du vil bruge din maskine. Her er nogle eksempler på, hvad du kan gøre med forskellige drejningsmomenter.

  • Med en skruetrækker på 5-10 Nm kan du udføre de enkleste opgaver i hjemmet.
  • En skruetrækker på 40-60 Nm kan skrue en skrue på 6 x 100 mm ind i stort set alle materialer. Hvis du skal skrue en større skrue i, kan du være nødt til at bore for eller gå op i drejningsmoment.
  • Hvis du skal skrue i skruer over 8 mm i diameter eller længere skruer, kan du have brug for mere end 60 Nm. Det samme gælder, hvis du skal bruge større hulsave.
  • Hvis du skal bore i is, bør du normalt ikke bruge maskiner under 80 Nm.

Lasse, proffsmagasinet

Proffsmagasinets fremmeste værktøjsekspert Lasse har erfaring med både at arbejde med værktøj inden for detailhandelen og praktisk ude i marken. Når han ikke arbejder med huset, taler han med Proffsmagasinets kunder på telefonen og holder interne uddannelser for sine kolleger i kundeservice.

Hvilken omdrejningshastighed skal jeg have, når jeg borer?

Generelt har du brug for en højere omdrejningshastighed, når du borer, end når du skruer en skrue i. Skruetrækkerens omdrejningshastighed afgør, hvor hurtigt boret kan arbejde sig ned i materialet.

Hvad du skal vælge for omdrejningshastighed afhænger af en række faktorer, såsom materialets hårdhed og borets diameter. Når du borer i bløde materialer som træ, plast og aluminium, skal du generelt bruge en højere omdrejningshastighed. Når du borer i hårde materialer som stål eller beton, skal du bruge en lavere omdrejningshastighed.

Generelt kan man sige, at jo større borets diameter er, desto lavere omdrejningshastighed skal du bruge. Nogle metaller skal du bore i med en meget lav omdrejningshastighed for at forhindre, at boret hopper rundt og laver et grimt hul. Du skal også være forsigtig med ikke at bruge en for høj omdrejningshastighed, når du borer i træ, da du så risikerer at brænde træet.

Når du borer i bløde materialer som træ, plast og aluminium, skal du normalt bruge en højere hastighed. Når du borer i hårde materialer som stål eller beton, skal du bruge en lavere hastighed.

Vælg en batteriplatform at vokse med

Hvis du allerede har flere stykker elværktøj derhjemme, kan du med fordel investere i en skruetrækker, der bruger den samme batteriplatform. Så længe det er den samme producent og det samme volt-tal, er det normalt muligt at bruge de samme batterier, så længe maskinen er nogenlunde moderne. Alle 18V-batterier fra Bosch fungerer altså med alle Bosch 18-volts maskiner, uanset om det er borehammere, vinkelslibere eller stiksav.

Hvis du har to batterier, kan du altid sørge for at have et opladet og klar til brug. Det kan også være billigere i længden at investere i værktøj, som alle kan bruge det samme batteri. At købe værktøj, hvor batteriet ikke er inkluderet, er ofte billigere.

Amperetimer angiver batteriets driftstid

Hvis batteriets voltstyrke fortæller, hvor kraftigt batteriet er, så angiver dets amperetimer i stedet driftstiden - hvor stor "benzintanken" er. Et 18V batteri kan for eksempel være på 1.5Ah, 2.0Ah, 2.6Ah, 3.0Ah, 4.0Ah, 5.0Ah, 6.0Ah, 8.0Ah eller 12Ah. Et batteri på 4 Ah kan levere 4 ampere i en time - eller 1 ampere i 4 timer. En god grundregel er ikke at vælge et større batteri end du har brug for, da større batterier vejer mere og kan gøre værktøjet dårligt balanceret.

Traditionel eller børstefri motor?

Producenterne udvikler konstant deres produkter, og næsten alle maskiner har børstefrie motorer i dag. Traditionelt var børstens funktion at forsyne motoren med strøm ved at børsten kommer i kontakt med kontakter på en rotor.

Kontakten mellem dem skaber friktion og slid. Konsekvensen af dette bliver nedslidning af børsten med støv og snavs som følge. Støvet påvirker maskinens ydeevne og levetid, og børsten slides ned og skal skiftes regelmæssigt. Vedligeholdelse og slid er den primære grund til, at børstefrie maskiner erstatter de gamle børstemotorer.

En børstefri motor er forholdsvis vedligeholdelsesfri. Desuden vinder man batterilevetid og kraft i maskinen, da friktionen fra børsten fjernes.

Det er vigtigt at bruge det rigtige bor og bits

Hvilke bits skal jeg bruge?

For at du kan få et godt resultat, når du bruger din skruetrækker, skal du have det rigtige bits i maskinen. Når man begynder at se på, hvilke bits der findes, er det let at blive overvældet af alle de mærkelige navne, materialekombinationer og specialområder, men heldigvis kan du klare dig godt med grundlæggende viden.

Det vigtigste er, at du vælger et bit med det rigtige spor, og at det har de fysiske forudsætninger, der kræves for at klare jobbet. Hvis du har en svagere maskine og kun skruer ind enkelt skruer, kan du klare dig med billigere bits, men hvis du bruger en skruetrækker med højt drejningsmoment, har du brug for impact-bits eller torsionbits. Torsionbits er meget vridstærke og kan håndtere et højt drejningsmoment, mens impact-bits er hårdere for at kunne modstå slag fra en slagbor eller slagskruetrækker.

Hvilket bor skal jeg bruge?

Når du bruger din skruetrækker til at bore huller, er det vigtigt at vælge det rigtige bor. Både metalbor og universalbor kan bruges i træ, men hvis du kun skal bore i træ, kan det være værd at investere i særlige træbor. Disse har en spids forrest, der centrerer borehovedet og holder det på plads.

Når du skal bore i metal, har du brug for et bor i hurtigstål (HSS-bor), og hvis du skal bore i beton, har du brug for et specielt bor til det. Universalboret har lånt egenskaber fra flere andre bor og kan derfor bruges i mange materialer.

Hvis skruetrækkeren har indbygget LED-belysning, kan du arbejde ubesværet selv i mørke omgivelser!

At vælge en trykluftdrevet skruetrækker

Trykluftdrevne skruetrækkere er afhængige af, hvor stor en luftbeholder din kompressor har. Kapaciteten angives i liter per minut. Hvis kompressoren ikke kan levere mere luft, end hvad skruetrækkeren har brug for, vil skruetrækkeren enten stoppe eller miste moment. Dette er især vigtigt at tænke på, hvis du skal skrue mange skruer i, da du ikke vil vente på, at kompressoren skal fyldes op mellem hver skrue.

Ergonomi

Når du vælger en skruetrækker, er det vigtigt at tænke på, hvordan det er at arbejde med den. Ergonomi handler om alt fra skruetrækkerens fysiske udformning til vibrationsdæmpning, støjniveau og eventuel indbygget belysning.

Jo mere du arbejder med maskinen, desto vigtigere er det, at den er let, velbalanceret og nem at arbejde med. Det er en fordel, hvis skruetrækkeren har et behageligt greb, og at værktøjet føles velbalanceret. Det kan også være en hjælp, hvis kontrolknapperne er lette at få adgang til, så du kan manøvrere værktøjet med én hånd.

Batteriets betydning for ergonomi og håndtering

Du bør heller ikke glemme, at det batteri du vælger, har stor indflydelse på værktøjets samlede vægt. At sætte et stort batteri med mange Ah på kan virke fristende, da du kan arbejde længere ad gangen - men hvis det indebærer at slæbe rundt på et ekstra kilo, er det ikke altid det værd. 12V-maskiner er generelt lettere end 18V-maskiner, men da 12V-maskiner ofte bruger indstiksbatterier, som skal passe ind i håndtaget, synes mange, at de føles mindre ergonomiske.

Skruetrækkerens ABC

Forstår du ikke produktspecifikationerne? I denne ordbog klargør vi de mest almindelige begreber forbundet med skruetrækkere, bore/skruetrækkere og slagboremaskiner.

Ampere (A) - Elektrisk strømstyrke. Batteriets "benzintank" er angivet i antal ampere-timer (Ah).

Udløser - Lader dig justere hvor hårdt skruetrækkeren skal arbejde.

Batteriindikator - Funktion der viser, når batteriet skal oplades.

Bits - Udskiftelig skruetrækker spids, der bruges sammen med bitsholderen.

Bitsholder - Holder til skruetrækkerbits, der fastgøres i skruetrækkerens borepatron. Simpel skruetrækkere og slagboremaskiner har normalt en indbygget bitsholder.

Bore/skruetrækker - Et værktøj, der både kan bore og skrue.

Bæltekrog - Enkel holder til at fastgøre skruetrækkeren i bæltet.

Borepatron - Justérbar holder til bits eller bor.

Hårdt drejningsmoment - Skruetrækkerens drejningsmoment i hårdt materiale.

Indstiksbatteri - Batteri der indsættes i værktøjets håndtag.

Børsteløs motor - Kompakt og energieffektiv motor, der ikke bruger kulbørster. I dag er næsten alle værktøjer børsteløse.

LED-belysning - Indbygget LED-belysning gør det lettere at arbejde i mørke omgivelser.

Blødt drejningsmoment - Skruetrækkerens drejningsmoment i blødere materiale.

Momentindstilling - Funktion til at tilpasse skruetrækkerens kraft, så du ikke skruer for langt.

Motorbremse - Funktion, der får skruetrækkeren til at stoppe, når du slipper udløseren.

Newtonmeter (Nm) - 1 newtonmeter er lig med den kraft, der kræves for at løfte 0,1 kg 1 meter lige op i luften.

Pneumatisk skruetrækker - Skruetrækker drevet af en kompressor.

Rotationsretningsvælger - Funktion, der lader dig vælge hvilken retning skruen eller boret skal rotere.

Slagskruetrækker - Kombination af slagboremaskine og skruetrækker.

Slagboremaskine – Skruetrækker der slår rundt om skruen i roterende retning.

Skydebatteri - Batteri, der skubbes fast, normalt under værktøjets håndtag.

Støttehåndtag - Aftageligt ekstra håndtag, der bruges for øget sikkerhed og komfort.

Udskifteligt batteri - Med undtagelse af de allermest enkle modeller har de fleste skruetrækkere et batteri, der kan udskiftes.

Watt (W) - Elektrisk effekt, bruges, når man taler om eldrevne skruetrækkere.

Volt (V) - Elektrisk spænding. Almindelige spændingsværdier for skruetrækkere er 3,6V, 12V, 18V og 36V.

Drejningsmoment - Hvor hårdt skruetrækkeren trækker, angivet i newtonmeter (Nm).

Gearvælger - Lavt gear giver lavt omdrejningstal og højere drejningsmoment. Højt gear giver højt omdrejningstal og lavt drejningsmoment.