Der er mange grunde til at beskytte hørelsen med høreværn. I denne artikel gennemgår vi de risici, der er forbundet med høje lydniveauer, og fortæller, hvordan du kan beskytte dig.
Mange af os udsættes for forskellige mængder støj i løbet af arbejdsdagen, uanset om vi tænker over det eller ej. Det kan være i form af konstant støj fra store maskiner, men det kan også være i form af klaprende værktøj, summende ventilatorer eller fjern tale. Støj er al uønsket lyd, og at blive udsat for den indebærer store sundhedsrisici.
De fleste har hørt om støjskader. Det, ikke alle tænker på, er, at støj påvirker os på flere forskellige måder. Vi kan blive trætte, stressede og præstere dårligere. Samtidig øges risikoen for ulykker, når vi ikke kan høre, hvad der sker omkring os. Hvor påvirkede vi bliver af støj, er individuelt, men kan også variere med vores dagsform, hvor udhvilede vi er, og hvordan vi generelt har det.
Den, der udsættes for støj over en periode, kan på sigt få permanente skader på hørelsen. Disse skader kan for eksempel være hørenedsættelse, tinnitus, lydoverfølsomhed og lydforvrængning.
Hørenedsættelse – Kraftig støj kan på sigt føre til en forringet hørelse, som ikke kan genoprettes. Selv om hørenedsættelsen er lille, kan den få betydelige konsekvenser, hvis den gør det sværere for den ramte at opfatte tale. Omkring 800.000 danskere har et eller andet grad af høretab.
Tinnitus – Tinnitus betyder, at den ramte hører en ringende lyd eller en susen i ørerne. Tinnitus kan have flere forskellige årsager, men den mest almindelige er netop støjskader. Tinnitus hænger ofte sammen med andre høreskader, men kan også opstå, uden at hørelsen forringes. Præcis hvad tinnitus skyldes, ved man endnu ikke, men en almindelig teori er, at beskadigede hårceller i øret sender falske signaler til hjernen.
Lydoverfølsomhed – Lydoverfølsomhed, eller hyperacusis, betyder, at selv lavere lyde opleves som forstyrrende, ubehagelige og direkte smertefulde. Lydoverfølsomhed rammer mange med tinnitus, men kan også forekomme uden andre høreskader.också förekomma utan andra hörselskador.
Lydforvrængning – Lydforvrængning betyder, at den ramte kan høre lydene, men at de på forskellige måder opfattes anderledes. En tone kan få en anden tonehøjde eller opfattes som flere dissonante toner. Lydforvrængning plejer at være særligt generende for musikere.
Lydstyrke er betegnelsen for, hvor høj en lyd opleves, og måles i enheden dB (decibel). Blafrende blade ligger omkring 20 dB, en normal samtale kommer op på 60 dB, og et fly kan generere 150 dB. Ved første øjekast er det let at opfatte skalaen som lineær, det vil sige at lyden fra bytrafik (80 dB) har dobbelt så høj lydstyrke som en hvisken (40 dB), men sådan er det ikke. Decibelskalaen er nemlig logaritmisk opbygget, hvilket betyder, at en stigning på 3 dB markerer en fordobling af lydeffekten. 40 dB + 40 dB bliver altså ikke 80 dB. Det bliver 43 dB!
Regneeksempel:
40 dB + 40 dB = 43 dB
43 dB + 43 dB = 46 dB
46 dB + 46 dB = 49 dB
Det betyder, at en stigning på 10 dB på skalaen betyder, at lyden er 10 gange kraftigere.
Den, der udsættes for støj over 85 decibel i løbet af en otte timers arbejdsdag, risikerer at udvikle høreskader, men personer, der er følsomme, kan udvikle høreskader allerede ved 75–80 decibel. Som det fremgår af diagrammet, behøver potentielt skadelige lydniveauer ikke altid at opleves som ubehagelige. Almindelig bytrafik kan for eksempel komme op på 80 decibel, mens en plæneklipper ligger omkring 90 decibel. Det betyder, at den, der opholder sig i længere tid i omgivelser med et lydniveau på 85 dB, kan skade hørelsen uden at tænke over det undervejs.
Risikoen for støjskader øges altså med stigende lydstyrke. En anden vigtig faktor er eksponeringstiden. En pludselig høj lyd over 115 dB kan give dig en øjeblikkelig høreskade, mens andre skader udvikles gradvist, måske over flere år i et støjende fabriksmiljø. En stigning på 3 dB betyder, at du skal halvere eksponeringstiden for ikke at øge risikoen for høreskader.
| Kontinuerlig lydstyrke | Tilladt eksponeringstid |
| 85 dB | 8 timer |
| 88 dB | 4 timer |
| 91 dB | 2 timer |
| 94 dB | 1 time |
| 97 dB | 30 minutter |
| 100 dB | 15 minutter |
Tabellen viser, hvor længe du må arbejde under forskellige støjforhold. Kilde: Arbejdstilsynet
I Danmark skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed, hvis støjbelastningen overskrider 80 dB(A), eller hvis spidsværdierne af impulser overskrider 135 dB(C). Ingen må udsættes for en støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C). I særlige tilfælde, hvor støjpåvirkningen ikke kan forebygges på anden måde, og støjbelastningen er lig med eller overskrider 85 dB(A), eller spidsværdien af impulser er lig med eller overskrider 137 dB(C), må arbejdet kun udføres, hvis der bruges høreværn straks fra arbejdets påbegyndelse.
En støjforårsaget høreskade er permanent, men der er meget, du kan gøre for at forebygge skader. Først og fremmest skal du altid forsøge at reducere lydstyrke og eksponeringstid, men når det ikke er muligt, er høreværn et must.
Et høreværn er beregnet til at beskytte din hørelse ved at dæmpe den omgivende lyd. Høreværnets dæmpningsevne angives i enheden SNR (Single Number Rating). SNR-værdien på forskellige hørekopper beskriver, hvor meget lydniveauet i gennemsnit reduceres (i dB), når værnet bruges. Befinder du dig i omgivelser med et lydniveau på 90 dB og har et høreværn med en SNR-værdi på 30 dB, vil du i stedet opleve lydniveauet fra omgivelserne som 60 dB.
Det er altså vigtigt at beskytte hørelsen mod høje lydniveauer, men det betyder ikke, at høreværnet med den højeste dæmpning altid er det bedste valg. Dels er hørekopper med meget høj dæmpning ofte store og tunge, dels kan høreværnene også blokere vigtig information i dine omgivelser, for eksempel advarselssignaler, tale eller legende børn. Et godt tip er at undersøge, hvor høje lydniveauer du kommer til at blive udsat for, og vælge et passende beskyttelsesniveau ud fra det. Det er ikke lige så vigtigt at vælge høreværn med det rette beskyttelsesniveau, hvis du vælger et elektronisk høreværn med niveauafhængig aktiv medhør, eftersom de lukker lyd ind (som aldrig overstiger 82 dB) ved hjælp af mikrofoner på ydersiden af hørekopperne. Hvis du har brug for kommunikation i løbet af arbejdsdagen, findes der hørekopper, som lader dig tilslutte mobiltelefonen trådløst eller har indbygget kommunikationsradio.
Det er vigtigt at vælge det rette høreværn, for at du kan arbejde sikkert uden at risikere at skade din hørelse. Læs mere i vores guide "Sådan vælger du det rette høreværn".
Kilder: Arbejdstilsynet og sundhed.dk
I Danmark er der ikke et fast datokrav om vinterdæk på personbiler. Til gengæld må bilen ikke være udstyret med dæk, der er åbenbart uegnede til det konkrete føre. Det betyder, at du som fører skal vurdere, om dækkene passer til vejret og vejen, inden du kører. Er der sne, is eller sjap på vejen, skal dækkene være egnede til vinterføre. Du som fører har altid ansvar for, at bilen har tilstrækkeligt vejgreb.
At hænge billeder op uden søm eller skruer er et smart og praktisk alternativ til at bore eller beskadige væggen på andre måder. Hos Staypro har vi flere forskellige løsninger til dig, der vil hænge dine billeder op hurtigt og nemt.
Hvis du lejer din bolig eller ganske enkelt vil undgå skader på væggen, er det smart at vælge løsninger, der ikke efterlader spor. Moderne selvklæbende produkter gør det muligt at hænge billeder op uden søm og samtidig bevare den dejlige følelse af en urørt væg.
