Punktlaser
En punktlaser bruges, når man vil forlænge en punkts position til en anden del af rummet, eller når man vil lodde et punkt fra gulv til loft. Dette er meget nyttigt ved trækning af rør og kabler og ved opsætning af armaturer.
Laserpas, krydslaser, krydslaser eller linjelaser projicerer en laserpas laserlinjer, som er tydeligt synlige indendørs på vægge, gulve og lofter.
Linjelaser, krydslaser, laserpas, cirkellaser, rotationslaser... Når du indser, at du har brug for noget mere avanceret end et vaterpas, åbner der sig en hel verden af måleværktøjer. I denne guide vil vi klare op i, hvad der adskiller dem, og hvilket værktøj du skal bruge hvornår.
Skal du hænge et billede op, hylder, fliser eller tapet? Skal du bygge en terrasse eller hænge et skab op? I så fald vil du have stor gavn af et laserværktøj, der kan projicere lodrette og vandrette linjer på vægge og lofter. Disse går normalt under navne som linjelaser, krydslaser eller cirkellaser.
At bruge et laserværktøj er meget nemmere end at bruge et vaterpas. Det, at de ofte kan tegne både vandrette og lodrette linjer, giver dig større præcision. Mange laserværktøjer kan desuden projicere deres linjer i 360 grader, hvilket er en hjælp, når du skal få ting til at linere op fra en væg til en anden.
Siden teknologiens gennembrud i 80'erne har måleværktøjer med laser været forbundet med professionelle håndværkere. Men i takt med at priserne er faldet til forbrugervenlige niveauer, er især krydslaseren blevet et åbenlyst hjælpemiddel, også blandt gør-det-selv-folk. Efter at have prøvet det, er der mange, der undrer sig over, hvordan de nogensinde klarede sig uden det!
Når du begynder at læse om laserværktøj til måling, vil du støde på ord som linjelaser, krydslaser, laserpas, , cirkellaser, 360-graders laser, kombilaser og rotationslaser. Det lyder kompliceret, men hvis man skal forenkle det, handler det om tre forskellige værktøjer:
En punktlaser bruges, når man vil forlænge en punkts position til en anden del af rummet, eller når man vil lodde et punkt fra gulv til loft. Dette er meget nyttigt ved trækning af rør og kabler og ved opsætning af armaturer.
Linjelaseren og krydslaseren projicerer en vandret og/eller lodret linje på væggen. Hvis den kan projicere en eller flere linjer i 360 grader, det vil sige i alle retninger, taler man om en cirkellaser eller en 360-graders laser. Da cirkellaserens linjer er statiske og skabes ved hjælp af spejle, bør værktøjet ikke forveksles med rotationslasere.
Mens punktlaseren og linjelaseren har et statisk lys, bruger rotationslaseren et roterende prisma til hurtigt at kaste en laserplet i 360 grader. Når pletten bevæger sig hurtigt, ser det ud som en lige linje på væggen. Rotationslasere er ofte ret dyre, men da de normalt har et stærkere lys end en cirkellaser, er de mere velegnede til udendørs arbejde.
Det mest afgørende for dit valg af krydslaser er, hvor store afstande du vil arbejde med. Krydslaserens arbejdsområde måles fra laserens prisma til væggen, hvor linjen projiceres. Her taler vi om rækkevidde. Cirkellaseren og rotationslaseren har i stedet et cirkulært arbejdsområde - et arbejdsinterval. For at finde ud af, hvor langt cirkellaserens laserlinje rækker i en retning, skal du altså halvere den angivne afstand.
Hvor langt væk laseren er synlig påvirkes også af ydre faktorer, som for eksempel lysforhold og lasernes farve. Grøn laser opfattes generelt op til fire gange bedre end rød laser, men hvis du arbejder udendørs i fuld sol, vil du stadig have svært ved at se linjen. Heldigvis findes der lasermodtagere og andre hjælpemidler.
Hvis du vil have længere rækkevidde, kan du, hvis laseren understøtter det, supplere med en lasermodtager eller laserdetektor. Med en separat modtager kan du forlænge krydslaserens rækkevidde og aflæse linjens position, selvom den ikke er synlig for det blotte øje. Når linjen rammer modtageren, viser den med pile eller lyd, om den skal flyttes op eller ned for at være i den rigtige position. Lasermodtageren bruges normalt sammen med en målepind ved måling af højdeforskelle.
En typisk krydslaser med en rækkevidde på 10-30 meter kan med en krydslaser få en rækkevidde, der er mange gange større. Nogle rotationslasere kan sammen med en modtager have et arbejdsinterval på over en kilometer. Dette fordi rotationslaseren koncentrerer alt lys til et punkt i stedet for at sprede det over en linje.
Ikke alle krydsglasere kan bruges med en modtager, så undersøg nøje, hvilket tilbehør der er kompatibelt, før du køber.
Hvis du værdsætter enkeltheden ved at stille laseren op og kunne arbejde direkte mod linjen uden en laserdetektor, er der andre tilbehør, der kan forbedre synligheden. De to mest almindelige er lasermålere og lasergoggles.
Lasermålere - Lasermåleren holdes op, hvor laseren rammer. Måleren gør det lettere at se linjen og har ofte millimeter- og tommeskala til hurtig aflæsning.
Lasergoggles - Lasergoggles ligner almindelige beskyttelsesbriller, men har røde eller grønne glas, der gør det lettere at skelne laserlinjerne.
For at få et godt resultat med krydslaseren er det vigtigt at planlægge sit arbejde omhyggeligt. Hvis du skal flytte laseren under arbejdet, kan du muligvis skulle starte forfra. En cirkellaser, der kan tegne en eller flere cirkler i 360 grader, gør placeringen lettere, men ofte klarer du dig fint med en almindelig krydslaser. Krydslasere har ofte en spredning på 180 grader eller mere, hvilket ofte er tilstrækkeligt til at overføre højder fra en væg til en anden.
Hvilket laserværktøj der passer til dig, afhænger helt af, hvad du skal lave.
Indendørs - Ved almindelige jobs indendørs er arbejdsafstanden sjældent længere end 10-15 meter, og så er en krydslaser uden modtager ofte tilstrækkelig.
Større industrianlæg - En krydslaser fungerer ofte fint, men kan kræve en modtager, hvis afstanden er længere.
Mindre projekter udendørs - Hvis arbejdsområdet ikke er for stort, kan en krydslaser eller cirkellaser og en modtager være tilstrækkelig.
Større projekter udendørs - Når det kommer til større projekter udendørs, er rotationslaseren overlegen med sin lange rækkevidde.
De enkleste modeller skal du selv justere, så linjerne bliver lodrette og vandrette, men de fleste krydslasere er i dag selvnivellerende. Så bruger laseren et indbygget gyro til at sikre, at linjerne er lod- og vandrette. En selvnivellerende laser anbefales, medmindre du kun arbejder indendørs på flade overflader.
I forbindelse med nivellering er der især tre målinger, du bør kende: nivelleringsinterval, nivelleringsnøjagtighed og nivelleringstid.
Nivelleringsintervallet angiver, hvor stor en hældning laseren kan justere på egen hånd. Mange modeller kan håndtere omkring +/- 4 graders hældning. Det er tilstrækkeligt til, at det er nemt at sætte krydslaseren op og få en lige linje tegnet op uden at skulle finjustere ben, stativ eller beslag.
Nøjagtigheden ved nivellering fortæller, hvor stor fejlmargenen er, og angives ofte i millimeter pr. meter. Det betyder, at laseren bliver mindre præcis, jo længere afstanden er til linjen. Med en typisk nøjagtighed på 0,3 mm/m er krydslaseren ikke lige så nøjagtig som rotationslaseren (den kan have en fejlmargen på så lidt som 0,08 mm/m), men da krydslaseren normalt bruges på kortere afstande, behøver det ikke at være et problem.
Nivelleringstiden angiver, hvor lang tid det tager for laseren at stabilisere laserlinjen. Nivelleringstiden varierer mellem forskellige modeller og producenter, men ligger normalt et sted mellem 3 og 6 sekunder. For de fleste gør et par sekunder den ene eller den anden vej ingen større forskel, men hvis du bruger krydslaseren mange gange i løbet af en arbejdsdag, kan det være værd at kigge på hurtigere modeller.
Hvis hældningen er så stor, at laseren ikke kan projicere lodrette og vandrette linjer, vil du selvfølgelig gerne vide det. Derfor har nogle modeller en såkaldt gyrosignal, der advarer, hvis overfladen er for ujævn. Nogle modeller stopper også med at projicere linjer, hvis hældningen er for stor, for at undgå fejl. Men nogle gange har man brug for linjer, der ikke er helt vandrette eller lodrette. Derfor kan linjerne ofte låses i en fast position.
Mange tænker på rødt lys, når de hører ordet laser, men i nyere tid bruger flere og flere producenter grønt lys. Fordelen er, at menneskets øjne opfatter det grønne lys op til fire gange bedre. Tidligere har det været meget dyrt og besværligt at bygge måleværktøjer med grøn laser, men i dag er processen mere effektiv. Samtidig er der stadig mange, der foretrækker rød laser, og i sidste ende er det ofte et spørgsmål om personlige præferencer.
I mange tilfælde er det fint at placere krydslaseren direkte på overfladen, men hvis du vil få mest muligt ud af dit laser værktøj, bør der være mulighed for at fastgøre det til forskellige stativer, klemmer og beslag. På undersiden finder du ofte en stativgevind på enten ¼ tomme eller 5/8 tomme. Det mindre stativgevind er mest almindelig blandt krydslasere, mens større rotationslasere ofte bruger den grovere gevind. Hvis gevindet ikke passer, er der praktiske adaptere at købe. Det er vigtigt at tænke på højden, når du vælger et stativ. Det er altid bedre at vælge et for højt stativ end et for lavt.
Det klassiske stativ med tre justerbare ben giver dig mulighed for at stille dit laser værktøj op på både jævne og ujævne overflader. Stativet findes i forskellige materialer og med forskellig stabilitet: fra enkle plastikstativer til mere robuste stativer i træ eller metal. En praktisk variant er spindelstativet, der er udstyret med kugleleje-søjler og spindel til præcis højdejustering. Et godt supplement til stativet er en vinkelbar holder. Sådan en kan for eksempel komme i brug, når du skal sætte et trappegelænder op, der følger trappens vinkel.
To ulemper ved det almindelige trebenet stativ er, at det tager meget gulvplads, og at det har begrænset højde. Begge problemer løses med et såkaldt teleskopstativ. Teleskopstativet er simpelthen en stang, der klemmes fast mellem gulv og loft, og lader dig skyde laserværktøjet op og ned. En forudsætning for at kunne bruge teleskopstativet er, at der er et loft at klemme det fast imod.
Den tredje fastgørelsesenhed, du bør kende til, er vægbeslaget. Vægbeslaget hænges op, skrues fast, bindes fast eller fastgøres med magneter.
Krydslaseren er et uundværligt værktøj, hvis du skal grave et hul med en bestemt dybde, eller kontrollere at overfladen er helt plan. Men til det skal du have en målestang (også kaldet en laserstang eller afretterstang). Målestænger findes i mange forskellige udformninger. Nogle har justerbar nulskala, men det mest almindelige er at måle fra bunden og op, enten med millimeterskala eller centimeterinddelt E-skala for hurtigt overblik.
En almindelig arbejdsmetode, når jorden skal hæves eller sænkes, er at montere lasermodtageren på en målestang, som du stiller på jorden. Når lasermodtageren signalerer, at den er i højde med linjen, kan du flytte den op eller ned afhængig af, hvad du skal lave. Hvis du skal grave et hul, der er 10 centimeter dybt, flytter du modtageren 10 centimeter op. Når du derefter stiller målestangen i hullet, vil den signalere, når du har nået den korrekte dybde. Du bruger samme metode til at kontrollere, at husfundamentet er helt vandret, eller at garageindkørslen har den rigtige hældning.
Det er vigtigt at vælge en tilstrækkelig lang målestang, og du kan have brug for en grusring eller støbeplade til at stille den op.
Krydslasere drives generelt af batterier. Det, du skal tage stilling til, er, om du vil bruge alkaliske batterier (oftest AA-batterier) eller litium-ion-værktøjsbatterier. Hvis du ikke bruger laseren så ofte, kan AA-batterier være et godt valg, men til professionel brug kan et litium-ion-batteri på 10,8 eller 12 volt være det rigtige valg - især hvis du kan bruge det samme batteri til flere maskiner. Værktøjsbatterier findes med forskellig kapacitet, men giver generelt længere batterilevetid. Hvis du ikke kan bestemme dig, findes der lasere, der kan bruges både med AA-batterier og med producentens egne værktøjsbatterier.
Når du transporterer din krydslaser, er det en fordel, hvis du kan låse pendulet fast, så det ikke hænger frit og bliver beskadiget. Det er ikke usædvanligt, at krydslasere automatisk låser pendulet, når du slukker for dem.
Det kan være fristende at købe den største og bedste krydslaser, du kan finde, men glem ikke, at den også skal være nem at bruge. Overvej, hvordan du vil bruge dit måleværktøj, og vælg model ud fra det.
Mange krydslasere på markedet er bygget til at kunne klare hårde slag. Det er ikke usædvanligt, at lasere er testet til at kunne overleve fald på en eller to meter uden at blive beskadiget. Da laseren ofte er monteret på høje stativer, er netop faldhøjden vigtig at overveje.
Du skal også tage stilling til, om du skal bruge dit laserværktøj udendørs, og om der er risiko for, at du skal bruge det i regn eller fugtige miljøer. Mange af de laserværktøjer, vi sælger på Staypro, er IP54-klassificerede, hvilket betyder, at de er støvtætte og beskyttet mod stænkende vand. Hvis du bruger laseren i kraftig regn og virkelig hårde miljøer, findes der også værktøjer med indkapslingsklasse IP65, der er fuldstændig støvtætte og kan modstå vandsprøjt med højere tryk.
Hvis en laser er stærk nok, kan den forårsage skader på både øjne og hud, men den laser, der bruges i krydslasere, linjelasere og andre værktøjer, er normalt for svag til at forårsage permanente skader. Lasere er opdelt i forskellige klasser baseret på, hvor stærk strålen er, og de fleste laserværktøjer bruger klasse 2 eller den lidt stærkere klasse 2M. Når du får laser af denne type i øjnene, vil du automatisk blinke og dermed minimere risikoen for skader.
Lasere med laserklasse 2M har højere effekt, men da strålen er spredt, har den lavere densitet end lasere i højere klasser. Men den kan være skadelig at se på gennem et teleskop eller en lup, der "samler" laserstrålen.
I denne ordliste afklarer vi de mest almindelige begreber knyttet til skruemaskiner, boremaskiner og slagboremaskiner.
Cirkellaserens og rotationslaserens cirkulære arbejdsområde.
Laserværktøj, der projicerer en eller flere linjer i 360 grader ved hjælp af spejle.
Centimeterinddelt skala, der bruges til afretning.
Fod, der bruges til at opsætte en målestang.
Advarer, når overfladens hældning er for stor til, at krydslaseren kan selvnivellere.
Angiver krydslaserens modstandsdygtighed over for fugt og støv.
Laser, der projicerer to eller flere krydsede linjer.
Laserinstrumenter leveres normalt med grøn eller rød laser. Begge har deres respektive fordele og ulemper.
Briller, der gør det lettere at se laserlinjen.
Fortæller, hvor stærk og dermed hvor skadelig laseren er.
Laserværktøj, der projicerer en vandret eller lodret linje.
Elektronisk modtager, der detekterer laseren og signalerer, når den rammer midtpunktet. Kaldes også laserdetektor.
Gradueret stang, der bruges til at måle højde. Bruges ofte sammen med lasermodtagere. Kaldes også afretterstang eller laserstang.
Hvor stor en hældning laseren kan justere på egen hånd. Mange modeller klarer omkring +/- 4 graders hældning.
Hvor stor en fejlmargin laseren har. Måles normalt i millimeter pr. meter.
Hvor lang tid det tager for laseren at stabilisere laserlinjen.
Låser pendulet fast, så det ikke hænger frit og bliver beskadiget under transport.
Måleværktøj, der med et roterende prisme projicerer en eller flere linjer i 360 grader.
Hvor stor en hældning laseren selv kan kompensere for.
Beslag på ¼ tomme eller 5/8 tomme, der bruges til at montere laseren på stativet.
Stativ, der spændes fast mellem gulv og loft.
Beslag til at montere laseren på vægge, stiger og andre genstande.