Græstrimmere & rydningssave

Sådan vælger du den rigtige græstrimmer og buskrydder

Græstrimmeren er et af de vigtigste redskaber til at få en velplejet og sund have. I denne vejledning fortæller vi alt, hvad du behøver at vide for at vælge den rigtige græstrimmer eller buskrydder.

Græsslåmaskinen er uundværlig, når du skal slå store og flade græsplæner. Men hvor græsslåmaskinen ikke kan nå, har du brug for en græstrimmer eller buskrydder. Græstrimmeren og buskrydderen bygger på samme princip og har et roterende skæreinstrument, der klipper og fælder græs og krat med stor kraft. Det roterende værktøj kan bestå af en trimmerhoved med en eller to roterende tråde, plastikknive eller forskellige typer af klinger. Redskabets lange skaft gør det muligt for dig at trimme præcist på svært tilgængelige steder, såsom skråninger, kuperet terræn eller tæt på rosenbusken.

Græstrimmer eller buskrydder?

Mange står i valget mellem at købe en græstrimmer og købe en buskrydder, men det er egentlig ret enkelt. De to værktøjer har meget forskellige anvendelsesområder og kan ikke erstatte hinanden. Græstrimmeren er et lettere værktøj til at klippe græs, mens buskrydderen er en større og tungere maskine, der kan håndtere krat, tykkere græs og mindre træer. Græstrimmeren bruger plastiktråde eller plastikknive til at slå græsset, mens buskrydderen også kan udstyres med savklinger, kantskærere og andre tilbehør. En anden vigtig forskel er, at den tungere buskrydder ofte er udstyret med tohåndsbetjening og bærerygsæk, mens græstrimmeren har et såkaldt loop-håndtag.

I grænselandet mellem græstrimmeren og buskrydderen findes multiredskabet. Multiredskabets styrke er, at du kan tilføje forskellige tilbehør afhængigt af, hvad du skal gøre, f.eks. trimme græs, klippe hækken eller save grene.

Batteri, ledning eller benzin?

Græstrimmere kører normalt på batteri eller ledning, mens buskryddere normalt er benzin-drevne.

Batteridrevne græstrimmere

Batteridrevne græstrimmere er perfekte til kantklipning og mindre græsplæner. De er ofte støjsvage og lette, men ikke lige så kraftfulde som deres benzindrevne søskende. Der findes enkle modeller med indbygget batteri, men på de fleste kan du skifte batteriet ud. Batteriets spænding giver dig en idé om maskinens kraft. 18 volt er det mest almindelige, men der findes også maskiner med 36, 40 eller 54 volt. Hvis du allerede har værktøj og maskiner fra en producent, kan det være en fordel at købe en græstrimmer fra samme mærke og bruge de samme batterier.

Ledningsdrevne græstrimmere

Græstrimmere med ledning har principielt de samme fordele som batteridrevne græstrimmere. Det vil sige lav vægt, lav miljøpåvirkning og relativt støjsvag motor. Derudover har den ledningsdrevne græstrimmer den fordel, at du kan bruge den i lang tid uden at skulle oplade batterier eller fylde benzin på. Den store ulempe ved ledning er, at du er begrænset af længden på forlængerledningen. Denne irritation har fået flere og flere til at skifte til batteridrift.

Benzindrevne græstrimmere/buskryddere

Benzindrevne græstrimmere er sjældne. Til gengæld er de mere kraftfulde buskryddere ofte benzindrevne. Dette skyldes, at de kan klare mere krævende opgaver, hvor du har brug for høj motoreffekt, fuld bevægelighed og lang klippetid. Buskryddere har enten en totaktsmotor eller en firetaktsmotor. Firetaktsmotoren er et mere miljøvenligt valg, da totaktsmotoren mangler invendig smøring og derfor kræver tilsat olie i benzinen. Mange maskiner kan køre både på 95-oktan brændstof og alkylatbenzin. Den renere alkylatbenzin er bedre for både miljøet og din egen sundhed, da den indeholder færre giftige stoffer.

Ulemperne ved benzindrevne buskryddere er, at de er store og tunge, larmer meget og udleder udstødningsgasser.

Klippehastighed og klippebredde

Når det kommer til ydeevnen af en græstrimmer eller buskrydder, er klippehastighed og klippebredde to centrale begreber. Hastigheden angives i omdrejninger pr. minut (omd/min), og jo hurtigere trimmerhovedet roterer, desto hurtigere bevæger trimmerhovedets spidser sig.

Mange maskiner giver dig mulighed for at skifte mellem to eller flere hastighedsniveauer. Det betyder, at du kan afveje mellem ydeevne og batteritid. Variabel hastighed er også en fordel, hvis du skal klippe tæt på et blomsterbed eller andre følsomme områder og ønsker at minimere risikoen for skader.

Klippebredden angives i centimeter og fortæller dig, hvor stort arbejdsområde græstrimmeren eller buskrydderen har. Normalt ligger klippebredden et sted mellem 20 og 40 centimeter. Hvis du skal trimme et stort område, bliver du hurtigere færdig, hvis maskinen har en bredere arbejdsbredde.

Så, hvor kraftig en maskine har du brug for? Det afhænger helt af, hvad du skal bruge den til. Det vigtige er at vælge en maskine, der har tilstrækkelig ydeevne til det, du skal bruge den til. Ellers risikerer du at stå stille med en træt maskine, der ikke kan klare vegetationen.

Ergonomi

Jo mere du kommer til at bruge din græstrimmer eller buskrydder, desto vigtigere er det at vælge en maskine, der er behagelig at arbejde med. Selvom græstrimmere er relativt lette, er det vigtigt, at du vælger en model, der passer til din højde og kropsbygning. Med et fleksibelt teleskopskaft kan du sikre, at græstrimmeren kan bruges af personer med forskellige højder. Hvis du køber en buskrydder med sele, er det en fordel, hvis selen har mange justeringsmuligheder.

Når du arbejder i længere tid, er det også vigtigt at tage hensyn til, hvor meget maskinen vibrerer. Vibrationer måles i m/s² og angives ofte i produktbeskrivelsen eller i maskinens manual. Generelt har dyrere maskiner bedre vibrationsdæmpning.

Hvordan skifter man trimmetråd?

Selvom du er forsigtig, når du bruger din græstrimmer eller buskrydder, vil du hurtigt opdage, at trimmetråd er et forbrugsprodukt. Der er mange tricks til at få det til at holde længere, men før eller senere skal du fylde på. Trådskiftet fungerer lidt forskelligt afhængigt af hvilken maskine, du har, men princippet er stort set det samme. Normalt kan du vælge mellem at åbne trimmerhovedet og spole med ny tråd selv eller købe en færdigrullet spole, som du udskifter, når den gamle er tom. Forskellen i pris bliver især tydelig, hvis du har en større maskine med grov tråd.

Hvilken trimmetråd skal jeg vælge?

Trimmetråd fås i mange forskellige varianter. Det er ikke kun tykkelsen, der varierer, men også formen. Den kan være rund, firkantet, stjerneformet eller aerodynamisk vinklet, og hver form har sine påståede fordele. Hvis din maskine understøtter forskellige typer tråd, kan du eksperimentere og se, hvad du bedst kan lide.

Det vigtigste er dog, at du har den rigtige tykkelse på trimmetråden. Trimmetråd er normalt mellem 1,5 og 4 mm i diameter. Tykkere trimmetråd klarer mere robust vegetation, mens tyndere trimmetråd giver dig mere kontrol. Det betyder dog ikke, at du kan bruge en tyk trimmetråd i en batteridrevet græstrimmer eller bruge den til at rydde krat. Hvis du bruger tråd, som maskinen ikke er beregnet til, vil modstanden blive enten for høj eller for lav. Dette resulterer i dårlige resultater, og motoren og batteriet slides unødvendigt. Hvilke tykkelser af trimmetråd græstrimmeren understøtter, er altid angivet i maskinens manual.

Rydningssaven har ofte udskifteligt trimmerhoved

Rydningssaven er ikke kun mere kraftfuld end græstrimmeren, den er også mere alsidig, da du kan udskifte trimmerhovedet. Du kan for eksempel montere en trimmetrådsspole, når du skal trimme højt græs, og skifte til forskellige klinger, når du skal arbejde med kraftigere vegetation. De to mest almindelige tilbehør er kantskæreren og savklingen.

Overvej, hvilket tilbehør du har brug for, og undersøg, hvad de forskellige maskiner er kompatible med.

Vigtigt at slibe klingen regelmæssigt

Selvom rydningssaven og savklingen kan klare mere robuste opgaver end trimmetråd og plastikknive, slides de hver gang, du bruger dem. Derfor skal du slibe dem regelmæssigt. For klinger uden buede skær kan du bruge en savklingeslibemaskine, men hvis skærene er buede, skal du slibe dem manuelt med et passende fil-sæt.