Batteri, ledning eller benzin?
Græstrimmere kører normalt på batteri eller ledning, mens buskryddere normalt er benzin-drevne.
Batteridrevne græstrimmere
Batteridrevne græstrimmere er perfekte til kantklipning og mindre græsplæner. De er ofte støjsvage og lette, men ikke lige så kraftfulde som deres benzindrevne søskende. Der findes enkle modeller med indbygget batteri, men på de fleste kan du skifte batteriet ud. Batteriets spænding giver dig en idé om maskinens kraft. 18 volt er det mest almindelige, men der findes også maskiner med 36, 40 eller 54 volt. Hvis du allerede har værktøj og maskiner fra en producent, kan det være en fordel at købe en græstrimmer fra samme mærke og bruge de samme batterier.
Ledningsdrevne græstrimmere
Græstrimmere med ledning har principielt de samme fordele som batteridrevne græstrimmere. Det vil sige lav vægt, lav miljøpåvirkning og relativt støjsvag motor. Derudover har den ledningsdrevne græstrimmer den fordel, at du kan bruge den i lang tid uden at skulle oplade batterier eller fylde benzin på. Den store ulempe ved ledning er, at du er begrænset af længden på forlængerledningen. Denne irritation har fået flere og flere til at skifte til batteridrift.
Benzindrevne græstrimmere/buskryddere
Benzindrevne græstrimmere er sjældne. Til gengæld er de mere kraftfulde buskryddere ofte benzindrevne. Dette skyldes, at de kan klare mere krævende opgaver, hvor du har brug for høj motoreffekt, fuld bevægelighed og lang klippetid. Buskryddere har enten en totaktsmotor eller en firetaktsmotor. Firetaktsmotoren er et mere miljøvenligt valg, da totaktsmotoren mangler invendig smøring og derfor kræver tilsat olie i benzinen. Mange maskiner kan køre både på 95-oktan brændstof og alkylatbenzin. Den renere alkylatbenzin er bedre for både miljøet og din egen sundhed, da den indeholder færre giftige stoffer.
Ulemperne ved benzindrevne buskryddere er, at de er store og tunge, larmer meget og udleder udstødningsgasser.