Støvtyper
Nogle støvtyper er mere sundhedsskadelige end andre. Ingen af dem er sunde for hverken kroppen. Så længe der bores, skæres, saves, slibes, eller der rives ned på byggepladsen, kan du regne med luftbåren støv og alle de sundhedsrisici, der følger med.
Kvartsstøv
Kommer fra: Kvartsstøv opstår ved håndtering af materialer som betong, cement, mursten, mørtel, fliser, sandsten, grus, kalksten, marmor mm.
Indånding af kvartsstøv kan føre til alvorlige og langsigtede sundhedsproblemer. Silikose, eller stenlunge, er en frygtet konsekvens, hvor arvæv dannes i lungerne, hvilket kan resultere i åndedrætsbesvær og nedsat lungefunktion. Ud over dette øges risikoen for lungekræft, tuberkulose, nyresygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Risikoniveau: Medium–Høj
Træstøv
Kommer fra: Nåletræ, løvtræ, MDF, krydsfiner mm.
Sundhedsproblemer: Langvarig eksponering af træstøv kan føre til en række sundhedsproblemer, herunder irritation i øjne og hud samt åndedrætsbesvær. Visse løvtræer har også vist et sammenhæng med næsekræft. Træ er sjældent helt rent og kan indeholde kemikalier, harpiks, pesticider, maling, lim, lak mm. Især ved renoveringsarbejde. Ældre træ kan også indeholde skimmelsvamp.
Risikoniveau: Medium–Høj.
Gipsstøv
Kommer fra: Gipsplader, puds mm.
Sundhedsproblemer: Puds- eller gipsstøv er harmløst for huden, men det kan irritere øjne, næse, hals og mund. Uden støvbeskyttelse kan langvarig eksponering have negativ indvirkning på lunger og andre organer.
Risikoniveau: Lav.
Asbeststøv
Kommer fra: Findes i ældre bygninger før 1990'erne, inden brugen af asbest blev forbudt. Vinylfliser, loftsplader, cementtagdækninger mm.
Sundhedsproblemer: Lavt niveau af eksponering kan være nok til at forårsage mesoteliom (lungehindekræft). Langvarig eksponering kan forårsage sygdomme som asbestose (arvæv i lungerne), lungekræft, tyktarmskræft mm.
Risikoniveau: Høj.