For at kunne bore præcise huller med din boremaskine eller skruemaskine er det vigtigt at bruge det rette bor. I denne guide vil vi gennemgå de mest almindelige bortyper og de vigtigste overvejelser, du skal have i tankerne.
At bore er en hel videnskab. Udover at vælge den rigtige maskine til opgaven skal du tage højde for faktorer som drejningsmoment, omdrejningstal, vinkel, dimension og materiale. Du skal også vælge det rigtige bor. Mange opgaver kan løses med et universalbor, men hvis du borer meget, vil du sætte pris på fordelene ved at vælge et bor, der er specialdesignet til din specifikke opgave.
Vi vil gennemgå de forskellige dele af et bor og hvad du skal overveje, når du skal bore i fx sten eller træ.
De forskellige dele af et bor
For at opnå den bedste kvalitet skal et bor være lavet af mindst to forskellige metaller. Ved koblingen skal metallet være blødere, så boret ikke knækker, mens metallet ved skæret skal være hårdere for at undgå slitage. Udover materialet består et almindelit boraf fire dele: spids, skær, spiral og skaft.
Spids
Den type spids, som boret skal have, afhænger af det materiale, du skal arbejde med. Bor med en skarpere spids bruges normalt til blødere materialer som træ, mens bor med en fladere spids bruges til hårdere materialer som metal og beton.
Skær
Ydersiden af borspiralen kaldes skæret, og det er skæret, der skærer sig ind i materialet. Et bor kan have et eller flere skær og se forskellige ud afhængigt af konstruktionen og anvendelsen. Fx skal et træbor have en skarp spids for at opnå glatte og rene borehuller.
Spiral
Udover skæret, der arbejder sig gennem materialet, har spiralen også til opgave at fjerne det borede materiale.
Skaft
Skaftets udformning angiver, hvilken maskine du kan bruge boret i. Der findes fx bor med sekskantet fæste til skruemaskiner, glatte bor til justerbare patroner og bor med SDS-kobling til brug med borehammere.
Det rette bor til det rette materiale
De fire mest almindelige boretyper er træbor, metalbor, betonbor og universalbor. Ud over disse findes der mange underkategorier og mere specialiserede bor, der er skræddersyet til specifikke forhold eller opgaver.
Træbor
Når du skal bore i træ, kan du i princippet bruge ethvert bor, men du opnår de bedste resultater ved at bruge et træbor. Et træbor, også kendt som et spiraltræbor, kan genkendes på sin skarpe spids. Denne skarpe spids har til formål at centrere boret, mens de skarpe skær arbejder sig ned i materialet. Samtidig transporterer borets spiral træspånerne ud af hullet.
Ud over spiraltræboret findes der også et bor, der simpelthen kaldes et spiralbor. Dette bor har en særlig spiralform, der transporterer det borede materiale mere effektivt. Der findes også spiralbor med gevindskårne spiraler, der hjælper med at trække boret ned i træet.
En anden variant, der er velegnet til boring i træ, er spadeboret, som bruges til at lave store huller. Spadeboret kaldes også et fladbor og kan genkendes på sin spadeformede udformning.
Hvis du skal bore i hårde træsorter, er der specifikke bor til det.
Metalbor
Du kan bruge et metalbor til at bore i træ, men du bør aldrig bruge et træbor til at bore i metal. Bor, der er beregnet til metal, er fremstillet af højhastighedsstål (HSS - High Speed Steel). I modsætning til træboret, der har en skarp spids i midten, er spidsen på et metalbor formet af de to eller fire skær.
Da forskellige metaller har forskellig hårdhed, kan der nogle gange være behov for specielle bor til hårdere metaller. For at bore i rustfrit stål kan det f.eks. være en god idé at vælge et bor med koboltlegering. Hvis du arbejder meget med metal, kan du vælge et bor med titanlegering for at øge skærets holdbarhed.
Borets spidsvinkel har også indflydelse på resultatet. En skarpere spids giver et mere aggressiv bor, der arbejder sig ned i materialet hurtigere. Spidsvinklen angives i grader, f.eks. 118 grader eller 135 grader.
Sten- og betonbor
Hvis du skal bore i beton eller sten, har du brug for et bor, der er forstærket med et hårdere metal i spidsen. Dette skyldes, at boret ikke skal slides under hård belastning. Uanset om boret er forstærket med diamantspids, wolframkarbid eller et andet hårdt materiale, siges det normalt at være hårdmetalspids eller HM-bor. For at mindske risikoen for at boret brækker eller beskadiges, består resten af boret af en blødere metal.
Universalbor
Som navnet antyder, er et universalbor et bor, der kan bruges til flere forskellige materialer. Dette opnås ved at kombinere den hårde spids fra betonboret med de skarpe skær fra træboret. Med et universalbor kan du bore i stort set alle materialer, såsom træ, metal, beton, keramik, fliser og plast. Det betyder dog ikke, at et universalbor erstatter behovet for specialiserede bor.
SDS-bor - specielt fæste til borehamre
Hvis du skal bore i en hård betonvæg, vil du ikke komme langt uden en borehammer, og her har du selvfølgelig brug for det rette bor. Da borehammeren både roterer og hamrer samtidig, kan den bore i hårdere materialer end en slagboremaskine, men den kræver også særlige bor. Boret, der bruges i borehammere, kaldes SDS-bor og har riller på skaftet (SDS - Slotted Drive System). Rillerne gør det muligt for boret at bevæge sig frem og tilbage i koblingen samtidig med, at det roterer. Der findes to forskellige varianter af fæstet: SDS+ som betragtes som standardfæstet, og SDS Max til større bor.
Brug den rette maskine
For at bore har du selvfølgelig brug for den rette maskine. Du kan bruge en boremaskine eller borehammer, men det er faktisk også muligt at bruge en skruemaskine med justerbarkobling til at bore.
